Vil du gerne arbejde med den grønne omstilling og energi optimering, så kunne energiteknologiuddannede være noget for dig.
Derfor skal du læse Energiteknologi
Med uddannelsen i energiteknologi kan du selvstændigt rådgive om energieffektivisering, udvikle egen praksis og i den forbindelse varetage opgaver som bindeled på tværs af mange fagområder.
Den energiteknologiuddannede står med fokus på bl.a. byggeteknik, klimaskærm og vedvarende energikilder i spidsen for energieffektiv renovering og installation i bygninger og anlæg.
Du vil efterfølgende arbejde som selvstændig, som ansat i en installationsvirksomhed, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomhed eller hos leverandører af energianlæg med fokus på effektivisering.
Aktuelle udbud
Uddannelsens opbygning
Akademiuddannelsen i energiteknologi er inddelt i en række obligatoriske og valgfrie fagmoduler samt et afsluttende afgangsprojekt. Ønsker du at gennemføre hele uddannelsen, tager det typisk 3 år på deltid. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at du kan passe dit arbejde sideløbende med undervisningen.
Valgfrihed på din uddannelse
For dig, der ikke ønsker at tage den fulde akademiuddannelse i energiteknologi, er det også muligt kun at tage enkelte fag. Herunder kan du læse mere om de fagmoduler, uddannelsen består af.
Eksamen
Du kan læse mere om eksamensreglement og afholdelse af eksamener. Vi har samlet alt, hvad du skal vide, og lidt ekstra information på denne side. Her finder du også tips til, hvordan du forbereder dig bedst muligt, samt svar på ofte stillede spørgsmål. Gør dig klar til eksamen med vores nyttige ressourcer!
Studieordning
Du kan læse mere om akademiuddannelsen i studieordningerne, hvor du finder detaljer om kurser, læringsmål og eksamensformer. Studieordningerne giver dig en klar oversigt over, hvad du kan forvente, og hvordan du bedst forbereder dig til din uddannelse.